Præsentation af indsatsområdet

Placering og størrelse
Den statslige kortlægningsrapport beskriver et stort modelområde, som er beliggende ved Jammerbugten. Modelområdet udgør i alt 598 km2 og omfatter Pandrup og Tingskov/Brovst kortlægningsområde. Kortlægningsområdet omfatter OSD Pandrup og OSD Tingskov/Brovst samt indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. OSD udgør ca. 85 km2.

Statisk kort

Vandværker

Der er i alt 28 vandværker med indvindingsoplande inden for kortlægningsområdet.

Følgende vandværker er omfattet af indsatsplanen:

Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m3)
Attrup Vandværk 1 19.000
Bejstrup Vandværk 1 30.000
Blokhus Vandværk 8 170.000
Fjerritslev Vandværk 9 335.000
Forsyningsselskabet Bonderup 3 140.000
Grønhøj Vandværk 5 75.000
Gøttrup Vandværk 3 145.000
Hjortdal Vandværk 2 120.000
Hune Vandværk 3 90.000
Ingstrup Vandværk 4 108.000
Jonstrup Vandværk 6 240.000
Kaas Hede Vandværk 3 30.000
Kaas Vandværk 3 117.000
Langdal Vandværk 4 180.000
Moseby Vandværk 2 32.000
Pandrup Vandværk 11 330.000
Rendbæk Vandværk 2 17.000
Saltum Vandværk 2 75.000
Sandmosens Ny Vandværk 2 10.000
Skovsgaard Vandværk 2 53.500
Skræm Vandværk 2 30.000
Svinkløv Vandværk 3 25.000
Torslev Vandværk 1 17.000
Tranum Vandværk 2 33.000
Vandforsyningen Brovst og Omegn 8 400.000
Vester Hjermitslev Vandværk 2 85.500
Øster Svenstrup Vandværk 2 90.000
Aalegårds Vandværk 2 12.200
Sum   3.024.200


Grundvandsmagasiner og geologisk beskyttelse

I den nordlige del af modelområdet, hvor OSD Pandrup er beliggende, udgør smeltevandssand (Sand2) det primære grundvandsmagasin, mens det i den centrale og sydlige del af modelområdet, hvor OSD Tingskov/Brovst er beliggende, er kalken (skrivekridt), som udgør det primære grundvandsmagasin.

Lerdækket over grundvandsmagasinerne udgør en geologisk beskyttelse over for nitrat. Lerdækket over Sand2 er 0-5 m tykt i størstedelen af modelområdet. Omkring OSD Tingskov/Brovst er lertykkelsen større (typisk > 10 m), mens lertykkelsen på størstedelen af arealerne omkring OSD Pandrup er mindre end 5 m. Den naturlige beskyttelse er altså begrænset i store dele af området, hvilket vil sige, at magasinet er sårbart over for forurening.

Lertykkelsen over skrivekridt er ligeledes relativt stor i OSD Tingskov/Brovst, selvom der stadig findes områder med mindre end 10 m ler. Centralt i modelområdet er lerdækket over skrivekridt over 5 m. Der findes dog ikke et sammenhængende tykt lerlag, der virker beskyttende i grundvandsmæssig sammenhæng, og i store dele af modelområdet er det akkumulerede lerdække over skrivekridtet under 5 m tykt.

Arealanvendelse

Arealanvendelsen i modelområdet består primært af landbrug, men der findes også store skove og klitplantager. Der findes større bebyggede områder eksempelvis i Fjerritslev, Brovst og Pandrup, og i de tre byer findes også enkelte industriområder. I flere af indvindingsoplandene findes der forureningskortlagte lokaliteter. En prioritering af disse foretages af Region Nordjylland. Langs kysten findes store hedearealer, og især i den centrale del af kortlægningsområdet findes en del vådområder.

Hovedproblemstillinger

I store dele af indsatsområdet er de beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne begrænsede, hvorfor magasinerne er udsatte over for nedsivning af nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer. De primære grundvandsmagasiner har mange steder stor eller nogen nitratsårbarhed, og der er fundet nitrat i både Sand2 og kalk.

Der er konstateret fund af sprøjtemidler i form af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider i det primære grundvandsmagasin ved flere af områdets vandværker. Der er fund af både godkendte og ikke-godkendte stoffer.

Det er vigtigt, at udvaskning af nitrat og pesticider minimeres inden for landbrugsarealerne i indsatsområdet. Også inden for byområderne skal der gøres en indsats, for at anvendelsen af pesticider begrænses.

I flere vandværksboringer er der konstateret høje, og enkelte steder stigende, kloridindhold.  De kloridbelastede boringer ligger i den nordlige del af modelområdet. Nogle af boringerne ligger kystnært, og indtrængende saltvand fra Jammerbugten kan bidrage til det høje indhold.

Enkelte steder er der konstateret høje arsenindhold i boringerne. De indvinder alle fra kalken (skrivekridt), hvor der erfaringsmæssigt kan forekomme frigivelse af arsen fra aflejringerne til grundvandet. Koncentrationerne er dog ikke så problematiske, at grænseværdien i det udpumpede vand overskrides.